Turtle Wine Copenhagen består af Henning og Phillip, far og søn.
Turtle Wine er et familiedrevet firma, der startede ret tilfældigt i kølvandet på corona. Vi er begge meget passioneret omkring vin og har i denne sammenhæng valgt at importere italienske kvalitetsvine fra vingårde med sjæl og historie.
Vi driver firmaet med passion og som en dybtfølt interesse.
Noget der kendetegner os er kærligheden til den gode fortælling, den jordnære kontakt til andre mennesker og det at nyde livet fuldstændig som det er - gerne med et godt glas vin i hånden.
Vi sætter en ære i at kunne stå inde for den vin, vi sælger. Derfor er de vine vi importerer nøje udvalg på baggrund af, ikke blot en fantastisk smags- og duftoplevelse, men også ud fra vingårdens historie og vores egen historie med vingårdene.
Det har allerede været en lang og spændende rejse med flere udfordringer undervejs - men så længe det er sjovt fortsætter vi rejsen med vores vineventyr.
Medejer
Phillip har et naturligt værtsskabsgen, som har blomstret gennem hans tid som steward hos SAS. Han brænder for vin og det gode selskab. Her får du en genuin samtale og vejledning.
Medejer
Henning er en hjertevarm far og kollega, der i hverdagen arbejder som brandmand i lufthavnen. Passionen for Italien, vinen og historien bag er det som tænder en ild i ham. Hos Henning følger der en god fortælling med din vin.
Creative Director
Christina arbejder til dagligt som psykolog og har et kreativt sweet spot, som bliver indfriet her i Turtle Wine. Med hendes kendskab til vinene kan du være sikker på at få en uforbeholden anbefaling.